Administrator-finte i flere fonde: Bør loven laves om?

Mens det er ulovligt at have dobbeltroller som både bestyrelsesformand og administrator for erhvervsdrivende fonde, er det fuldt ud lovligt, at fondene benytter formænds egne ansatte som administrator. Nu spørger ekspert, om fondsloven burde laves om.

I fle­re ny­li­ge sa­ger har er­hvervs­dri­ven­de fon­de an­sat ad­mi­ni­stra­to­rer, der er an­sat i ad­vo­kat­fir­ma­er, som er helt el­ler del­vist ejet af fon­de­nes be­sty­rel­ses­for­mænd ( Modelfoto).

Hvor me­get armslæng­de skal der til, for at en fond und­går en uhel­dig magt­kon­cen­tra­tion hos bestyrelsesformanden?

Det spørgs­mål er på ny ble­vet ak­tu­elt med sa­gen om Gang­sted­fon­den, hvor fon­dens ad­mi­ni­stra­tor er an­sat i for­man­dens eget advokatfirma.

Fun­dats om­tal­te for ny­lig sa­gen om Gang­sted­fon­den, som i 2023 fik en på­ta­le fra Er­hvervs­sty­rel­sen på grund af be­sty­rel­ses­for­mand Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sens dob­bel­trol­le i fon­den, idet han si­de­lø­ben­de med for­mands­ar­bej­det har ar­bej­det som fon­dens administrator.

Det er et brud på er­hvervs­fonds­lo­vens § 52, stk. 3, som fast­slår, at for­man­den ik­ke må ud­fø­re ar­bej­de for fon­den, der ik­ke er en del af hver­vet som for­mand. For­må­let med for­bud­det er at for­hin­dre en magt­kon­cen­tra­tion hos for­man­den, som kan fø­re til mang­len­de til­syn med fon­dens drift.

Man kun­ne spør­ge, om ik­ke er­hvervs­fonds­lo­ven bur­de ta­ge høj­de for si­tu­a­tio­ner, hvor be­sty­rel­ses­for­man­den har be­stem­men­de ind­fly­del­se på administrator.

Lars Ki­ertz­ner – revisor

Pro­ble­met er si­den­hen ble­vet løst, idet hver­vet som Gang­sted­fon­dens ad­mi­ni­stra­tor va­re­ta­ges af en an­den an­sat i Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sens ad­vo­kat­fir­ma, hvil­ket Er­hvervs­sty­rel­sen ik­ke anfægter.

Gang­sted­fon­den har så­le­des op­lyst til sty­rel­sen, at Ad­vo­kat­fir­ma­et Gang­sted-Ras­mus­sen, en fi­re per­so­ner stor virk­som­hed på Es­pla­na­den i Kø­ben­havn, har en ad­mi­ni­stra­tor an­sat til blandt an­det at va­re­ta­ge fon­dens dag­li­ge opgaver.

Hvad er den substantielle forskel?

Det rej­ser imid­ler­tid et nyt spørgs­mål om ad­skil­lel­sen mel­lem rol­ler­ne som be­sty­rel­ses­for­mand og administrator.

Den per­son, som un­der­skri­ver sig som Gang­sted­fon­dens ad­mi­ni­stra­tor, er nem­lig Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sens se­kre­tær. Det står klart, når man sam­men­hol­der sa­gens do­ku­men­ter med ad­vo­kat­fir­ma­ets of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge personaleliste.

Med an­dre ord er Gang­sted­fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand sam­ti­dig chef for fon­dens ad­mi­ni­stra­tor og har så­le­des le­del­ses­ansvar og in­struk­tions­be­fø­jel­ser over for hende.

"Det kan man jo dy­best set si­ge er un­der­ligt. For hvad er den sub­stan­ti­el­le for­skel, når for­man­den er ar­bejds­gi­ver for ad­mi­ni­stra­tor og der­med har be­stem­men­de ind­fly­del­se på ved­kom­men­des ar­bej­de?" si­ger statsau­to­ri­se­ret re­visor og tid­li­ge­re chef­kon­su­lent i re­visor­for­e­nin­gen FSR, Lars Ki­ertz­ner, som Fun­dats har bedt om at gen­nem­gå afgørelsen.

Det er vel at mær­ke ik­ke ulov­ligt, at en fond be­nyt­ter en ad­mi­ni­stra­tor, som er an­sat i be­sty­rel­ses­for­man­dens fir­ma. Er­hvervs­fonds­lo­vens § 52, stk. 3 hand­ler ale­ne om for­man­den selv.

"For­bud­s­reg­len i er­hvervs­fonds­lo­ven hand­ler ude­luk­ken­de om for­man­den som per­son. Loven for­hin­drer ik­ke til­fæl­de, hvor ad­mi­ni­stra­tor­o­p­ga­ven bli­ver va­re­ta­get af en tred­je­part, som be­sty­rel­ses­for­man­den har be­stem­men­de ind­fly­del­se på. For­melt her­sker der alt­så ik­ke no­gen tvivl om, at fon­den nu over­hol­der loven," si­ger Lars Kiertzner.

Spørgs­må­let er imid­ler­tid, om ik­ke er­hvervs­fonds­lo­ven bur­de in­de­hol­de et for­bud mod den slags konstellationer.

"Man kun­ne spør­ge, om ik­ke er­hvervs­fonds­lo­ven bur­de ta­ge høj­de for si­tu­a­tio­ner, hvor be­sty­rel­ses­for­man­den har be­stem­men­de ind­fly­del­se på ad­mi­ni­stra­tor," si­ger Lars Kiertzner.

"Der er jo ik­ke ba­re ta­le om, at for­man­den har væ­sent­lig ind­fly­del­se el­ler be­ty­de­lig ind­fly­del­se over ad­mi­ni­stra­tors ar­bej­de; der er ta­le om be­stem­men­de ind­fly­del­se, ef­ter­som for­man­den er ad­mi­ni­stra­to­rens ar­bejds­gi­ver. Han er ejer og ene­ste part­ner i sit ad­vo­kat­fir­ma. Det er ham, der be­stem­mer," på­pe­ger han.

650.000 kroner årligt

Iføl­ge en ad­mi­ni­stra­to­raf­ta­le mel­lem Gang­sted­fon­den og Ad­vo­kat­fir­ma­et Gang­sted-Ras­mus­sen fra maj 2021 mod­ta­ger ad­vo­kat­fir­ma­et et år­ligt ho­norar på 650.000 kro­ner plus moms for ar­bej­det. Fun­dats har få­et ak­tind­sigt i sa­gens do­ku­men­ter gen­nem Er­hvervs­sty­rel­sen. Der­u­d­over af­reg­nes yder­li­ge­re ydel­ser, der ik­ke er de­fi­ne­ret i ad­mi­ni­stra­to­raf­ta­len, til Ad­vo­kat­fir­ma­et Gang­sted-Ras­mus­sens fa­ste ti­me­pris, som er und­ta­get fra ak­tind­sigt og der­med over­stre­get i dokumenterne.

Sam­me ad­mi­ni­stra­to­raf­ta­le vak­te i øv­rigt op­sigt i Er­hvervs­sty­rel­sen, som Fun­dats har skre­vet tid­li­ge­re, idet Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sen har un­der­skre­vet af­ta­len på veg­ne af bå­de fon­den og Ad­vo­kat­fir­ma­et Gangsted-Rasmussen.

Det frem­går ik­ke af af­ta­len, hvem i Ad­vo­kat­fir­ma­et Gang­sted-Ras­mus­sen, der kon­kret va­re­ta­ger hver­vet som ad­mi­ni­stra­tor. Det frem­går blot, at hver­vet va­re­ta­ges af ad­vo­kat­fir­ma­et. Det frem­går dog af en ræk­ke e-mails sendt mel­lem Gang­sted­fon­dens og Er­hvervs­sty­rel­sen un­der sa­gens be­hand­ling i 2022, at den på­gæl­den­de an­sat­te i ad­vo­kat­fir­ma­et er fir­ma­ets sekretær.

Ef­ter­som der ik­ke er ta­le om et brud på er­hvervs­fonds­lo­ven, ac­cep­te­rer Er­hvervs­sty­rel­sen alt­så ad­mi­ni­stra­to­raf­ta­len, frem­går det af sty­rel­sens af­gø­rel­se. Sty­rel­sen stil­ler dog spørgs­mål ved, om det li­ge­frem skal væ­re Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sen selv, der står for kon­tak­ten til administratoren.

"Det er Er­hvervs­sty­rel­sens op­fat­tel­se, at fon­dens be­sty­rel­se fremad­ret­tet bør over­ve­je, om det er hen­sigts­mæs­sigt, at den lø­ben­de kon­takt mel­lem fon­den og ad­mi­ni­stra­tor va­re­ta­ges af fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand, idet Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sen sam­ti­dig er hverv­gi­ver for den dag­li­ge ad­mi­ni­stra­tor," skri­ver styrelsen:

"Fon­dens be­sty­rel­se bør der­for over­ve­je, om det i ste­det kan væ­re hen­sigts­mæs­sigt og i fon­dens in­ter­es­se, at et an­det be­sty­rel­ses­med­lem el­ler den sam­le­de be­sty­rel­se fremad­ret­tet del­ta­ger i de jævn­li­ge mø­der mel­lem ad­mi­ni­stra­tor og fonden."

Ikke enestående

Kon­stel­la­tio­nen i Gang­sted­fon­den er ik­ke ene­stå­en­de. Lig­nen­de ord­nin­ger gør sig gæl­den­de i fle­re sa­ger, som Fun­dats og an­dre me­di­er har omtalt.

Ek­sem­pel­vis i sa­gen om ad­vo­kat Ri­chard Sand, som er be­sty­rel­ses­for­mand i en ræk­ke fon­de, hvoraf fle­re har be­nyt­tet ad­vo­kat­fir­ma­et Bech-Bruun, hvor Ri­chard Sand selv er part­ner, som ad­mi­ni­stra­tor. I mindst ét til­fæl­de var ad­mi­ni­stra­to­ren på sam­me må­de Ri­chard Sands per­son­li­ge sekretær.

Vi ser det som vo­res for­nem­me­ste op­ga­ve, at vi dag­ligt ef­ter­le­ver fun­dat­sen og der­med stif­ters vil­je, her­un­der lovgivningen.

Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Gangstedfonden

I sa­gen om Sy­nop­tik-Fon­den af­dæk­ke­de Ber­ling­s­ke i en ræk­ke ar­tik­ler, hvor­dan fon­den frem til 2021 brug­te 10 mil­li­o­ner kro­ner på at hy­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes virk­som­he­der til di­ver­se op­ga­ver. Her­un­der at fon­den hav­de brugt over to mil­li­o­ner kro­ner på juri­disk og ad­mi­ni­stra­tiv bi­stand fra ad­vo­kat­fir­ma­et Kro­mann Re­u­mert, hvor Sy­nop­tik-Fon­dens for­mand, Jør­gen Kjer­gaard Mad­sen, er partner.

Formand: Vi overholder loven

Fun­dats har stil­let Chri­sti­an Gang­sted-Ras­mus­sen en ræk­ke spørgs­mål om sa­gen, her­un­der hvor­dan han for­hol­der sig til Lars Ki­ertz­ners po­in­te om, at han er ar­bejds­gi­ver for ad­mi­ni­stra­to­ren, og at der der­med kan sæt­tes spørgs­måls­tegn ved den sub­stan­ti­el­le ad­skil­lel­se mel­lem rol­ler­ne som be­sty­rel­ses­for­mand og administrator.

I sit svar for­hol­der han sig ik­ke di­rek­te til spørgs­må­let, men han un­der­stre­ger, at Gang­sted­fon­den over­hol­der loven.

"Vi har en fun­dats der skal ef­ter­le­ves. Vi ser det som vo­res for­nem­me­ste op­ga­ve, at vi dag­ligt ef­ter­le­ver fun­dat­sen og der­med stif­ters vil­je, her­un­der lov­giv­nin­gen," skri­ver Chri­sti­an Gangsted-Rasmussen.

Fun­dats har og­så spurgt Er­hvervs­sty­rel­sen, om det ef­ter sty­rel­sens vur­de­ring ska­ber et pro­blem i for­hold til ad­mi­ni­stra­tors uaf­hæn­gig­hed, hvis ved­kom­men­de er an­sat i be­sty­rel­ses­for­man­dens fir­ma, og for­man­den så­le­des har be­stem­men­de ind­fly­del­se på ad­mi­ni­stra­to­rens arbejde.

Er­hvervs­sty­rel­sen vil imid­ler­tid ik­ke kom­men­te­re den kon­kre­te sag og nø­jes med at hen­vi­se til lov­giv­nin­gen. Sty­rel­sen pe­ger igen på, at for­man­den for en er­hvervs­dri­ven­de fond ik­ke per­son­ligt kan va­re­ta­ge hver­vet som ad­mi­ni­stra­tor. Men, på­pe­ger styrelsen:

"For­bud­det med­fø­rer der­i­mod ik­ke, at en virk­som­hed, som en be­sty­rel­ses­for­mand ejer, sid­der i le­del­sen af el­ler er an­sat i, ik­ke kan le­ve­re ek­sem­pel­vis ad­vo­katy­del­ser el­ler ad­mi­ni­stra­tory­del­ser til en er­hvervs­dri­ven­de fond."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer